Uddannelse til indsatte

Rapporten Uddannelse til indsatte viser, at mange indsatte ønsker at tage uddannelse, men at efterspørgslen på uddannelse ikke imødekommes. 78,4 % af de indsatte uden for uddannelse ønsker at tage en uddannelse, og 86,9 % af de indsatte i uddannelse tilkendegiver interesse i at tage mere uddannelse. Indsatte efterspørger et større og mere varieret udbud af uddannelsestyper. Størstedelen af indsatte i uddannelse deltager i uddannelse på grundskoleniveau, mens de indsatte især efterspørger erhvervsuddannelser, AMU-kurser, gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser. Det må hertil bemærkes, at erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, som er blandt de mest efterspurgte uddannelser samtidig er blandt de uddannelsestyper, som færrest indsatte er i gang med. Mangel på tilbud, der passer til mig er den mest hyppige årsag til ikke at være uddannelse, når de indsatte uden for uddannelse er blevet spurgt om, hvorfor de ikke deltager i uddannelse. 45,1 %20 angiver netop dette. Der er således en uoverensstemmelse mellem de uddannelsesforløb, som udbydes og de uddannelsesforløb, som efterspørges. Figur 2 viser denne uoverensstemmelse. Af figur 2 fremgår det, at der er en forholdsvis lav efterspørgsel på FVU- og AVU-forløb. Det er nærtliggende at forstå dette i lyset af, at uddannelsesforløb på netop grundskoleniveau er de mest hyppigt forekommende uddannelsesforløb. Det kan derfor forventes, at efterspørgslen i højere grad imødekommes, hvorfor den tilbageværende efterspørgsel kan forventes at være lavere. Rapporten Uddannelse til indsatte viser desuden, at de indsatte er bevidste og realistiske omkring deres uddannelsesønsker, i forhold til hvilke uddannelser deres uddannelsesniveau giver adgang til. Gennemgående er der sammenhæng mellem de indsattes uddannelsesniveau, og de uddannelser de efterspørger.

Efterspørgslen på AMU-kurser omhandler desuden en målretning af de udbudte AMU-kurser. Der er et bredt udbud af AMU-kurser på tværs af kriminalforsorgen. Det spænder fra småkagebagnings- og surdejskursus til stillads-, rørlægger- og asfaltkursus. Nogle forløb varer et par dage, andre flere uger. De indsatte oplever, at AMU-kurserne er meget forskelligartede. Nogle indsatte er glade for, at AMU-kurserne giver mulighed for at kunne afprøve forskellige nye uddannelser, og andre er tilfredse med de kurser, som giver konkrete kompetencer til at kunne indgå på arbejdsmarkedet efter løsladelses. Andre kritiserer derimod, at AMU-kurserne ikke er lange nok og ikke er tilstrækkeligt kompetencegivende.

Derfor anbefaler Tænketanken Perspektiv:

• Mulighed for fuld HF

• Bredere udbud af HF-fag

• Mulighed for at bestå naturfagspakken

• Ansæt HF-lærere

• Mulighed for videregående uddannelse

• Større fleksibilitet for frigang i uddannelsesøjemed

• Frigang til fulde uddannelsesfoløb

• Frigang itl delelementer af uddannelse

• Sidestil frigang til læreplads med frigang til uddannelse

• Målretning af AMU-indsatsen

• Mulighed for TAMU

Hvert punkt uddybes i kataloget over anbefalinger.

Rapporten Uddannelse til indsatte viser, at der er et stort uindfriet potentiale for erhvervsfaglig uddannelse. Erhvervsuddannelser er de uddannelser, flest indsatte efterspørger, imens meget få er i gang denne type uddannelser. Blandt indsatte, som er uden for uddannelse, men som gerne vil i uddannelse, angiver 39,7 %, at de gerne vil tage en erhvervsuddannelse. Det er hermed den mest efterspurgte uddannelsestype blandt indsatte uden for uddannelse.

Til trods for den store interesse er få i gang med erhvervsuddannelser. 8,2 % af de indsatte i uddannelse angiver at være i gang med en erhvervsuddannelse. Herunder er størstedelen i gang med et grundforløb.

Samtidig oplever de indsatte, at de fysiske faciliteter i fængslerne med store værksteder, industrikøkkener, landbrug, skovbrug, malerværksteder og lignende, i større grad kunne anvendes til uddannelse. Faciliteterne anvendes i dag primært til produktion, og de indsatte oplever sjældent, at værkstederne er rum for uddannelse. Det er værkmestrene, som leder arbejdet og hverdagen i værkstederne. De indsatte udtrykker undren over, at man ikke fra kriminalforsorgens side i højere grad udnytter at have ansatte med en faglig baggrund til at lære fra sig.

Det er oftest grundforløbets 2. del, som de indsatte deltager i, hvilket typisk varer 20 uger. Blandt de indsatte som deltager i et grundforløb foregår uddannelsen for størstedelen af de studerende inden i fængslet. Et hovedforløb på en erhvervsuddannelse varer typisk 3 år, hvorefter man har færdiggjort en erhvervsuddannelse. Vores undersøgelser tegner dog et billede af, at kriminalforsorgen har svært ved at facilitere hovedforløb på matriklerne. Det kommer til udtryk ved, at tre fjerdedele af de i forvejen få indsatte i erhvervsuddannelseshovedforløb går i frigang til deres uddannelse, og dermed tager deres uddannelse uden for fængslet. I de åbne fængsler lykkes det i større omfang end i de lukkede fængsler at have erhvervsuddannelsesforløb kørende, hvor der i arresterne generelt ikke er erhvervsuddannelsesforløb:

• Flere faglærere

• Uddan værkmestre til faglærere

• Flere værksteder skal godkendes som læreplads

• Lav skoleoplæringscentre på matriklerne

• Dispensation til optagelse på skoleoplæringsforløb

• Opret en teknisk skole i kriminalforsorgen

• Dispensation fra §5a stk. 4 i erhvervsuddannelsesloven

• Dispensation til rullende optag på erhvervsuddannelser

• Dispensation til at erhvervsuddannelses- grundforløb må vare over 20 uger

Hvert punkt uddybes i kataloget over anbefalinger.

Mange indsatte beskriver, at sikkerhedsrutinerne i fængsler og arrester er en barriere for uddannelse og andre resocialiserende aktiviteter. De oplever, at sikkerhed unødvendigt står i vejen for resocialisering og uddannelse, og de beskriver en kriminalforsorg, der på den baggrund ikke formår at varetage resocialiserende indsatser.

De indsatte oplever, at uddannelse og resocialisering kan være et fundament for gode relationer mellem indsatte og ansatte. De oplever dog, at fængslet og arrestens funktion i højere grad drejer sig om indespærring og opbevaring.

Hvordan sikkerhed og resocialisering prioriteres, er forskelligt fra institution til institution, fra afdeling til afdeling og fra ansat til ansat. Flere indsatte italesætter dog, at de oplever, at lærerne og uddannelsesvejlederne kæmper for at få uddannelse på dagsordenen som en prioritet, men at deres ord sjældent vægtes tungt.

Sikkerheden er blevet skærpet og står i stigende grad i vejen for uddannelse, italesætter flere indsatte. De beskriver, at fængselsbetjentene før i tiden lavede flere aktiviteter med de indsatte, herunder motion, udflugter eller kulturelle aktiviteter, men at det er svundet ind i takt med, at sikkerhed er blevet opprioriteret. Der en oplevelse af, at det har haft en negativ indflydelse på forholdet mellem indsatte og fængselsbetjentene.

Flere indsatte giver derudover udtryk for, at der også er en arbejdskultur blandt fængselsbetjentene, som kan være medvirkende til dårlig trivsel blandt de indsatte. Det er den gruppe ansatte, som har størst berøringsflade med de indsatte i hverdagen, og som alle indsatte er i kontakt med dagligt, og de indsatte er i høj grad afhængige af fængselsbetjentene.

De indsatte beskriver desuden, at fængselsbetjentene i meget lille omfang opleves støttende blandt dem, der deltager i uddannelse eller undervisning. 66,3 %27 angiver at være uenige eller meget uenige i udsagnet »Følgende grupper af ansatte har støtte mig i at tage uddannelse« når det kommer til fængselsbetjentene. I forlængelse heraf efterspørger mange indsatte, at fængselsbetjentenes opgave i højere grad skal omhandle det resocialiserende aspekt af kriminalforsorgens opgaver.

Tænketanken Perspektiv anbefaler derfor:

• Sikkerhed må ikke stå i vejen for uddannelse

• Penge øremærket til uddannelse

• Økonomi må ikke stå i vejen for uddannelsesforløb

• Uddannelse er en opgave for alle ansatte

Hvert punkt uddybes i kataloget over anbefalinger.

Udbuddet af uddannelser i arresterne svarer ikke til uddannelsesefterspørgslen og -niveauet blandt de indsatte. Undersøgelsen Uddannelse til indsatte viser, at 82,0 % af de indsatte uden for uddannelse i arresterne gerne vil i uddannelse. Der er således et stort uindfriet uddannelsesønske, og flere indsatte er frustrerede over, at der ikke er et mere varieret udbud af uddannelser i arresten. Især uddannelsesforløb over grundskole mangler.

Alle de arrestindsatte, der er i uddannelse, tager deres uddannelse på matriklerne, og langt de fleste af dem er i gang med et grundskoleforløb. Arresterne er ofte små og uden store værksteder, og de indsatte mangler muligheder for til frigang og adgang til computer og internet.

I arresterne lever mange indsatte en isoleret og passiv hverdag, hvor de er 23 timer på cellen. Derfor beskriver mange skolegang som en mulighed for at komme ud af cellen af trivselsmæssige årsager, både socialt og intellektuelt.

Arresten er tænkt som en institution, hvor indsatte opholder sig i kortere tid. Det kan være en forklaring på, hvorfor udbuddet af uddannelser er smallere end i fængslerne. Dog er domstolenes sagsbehandlingstid stigende. Mange indsatte sidder i arresten over et år, og det er heller ikke unormalt at sidde over to år. Andre er i arresten i endnu flere år, før deres dom er færdigbehandlet.

Tænketanken Perspektiv anbefaler derfor:

• Større og mere varieret uddannelsesudbud i arresterne

• Flere undervisningstimer

• Flere lærere

• Mulighed for uddannelsesforberedende og kompetenceafklarende undervisning eller aktivitet

Hvert punkt uddybes i kataloget over anbefalinger.

Mangel på adgang til computer og internet er blandt de største barrierer for indsattes uddannelse. I rapporten Uddannelse til indsatte er manglen på internet og computer de forhold, som flest indsatte i uddannelse, oplever giver problemer i forhold til uddannelse. Tilsvarende er det også blandt de mest hyppigt angivne årsager til at have afbrudt uddannelse. De indsatte har derfor begrænsede muligheder for at bruge computer som et praktisk redskab til blandt andet at skrive og regne. Det foregår i stedet i hånden. Mangel på internetadgang er en barriere for blandt andet at foretage informationssøgning online.

Restriktiv adgang til computer og internet er desuden en barriere for digital dannelse af de indsatte. Med den digitale udvikling i det omkringliggende samfund, må der sættes spørgsmålstegn ved, om det ikke er en udfordring for normaliseringsprincippet, når indsatte afskæres fra digital dannelse og den digitale virkelighed.

Digital eksklusion kan være en udfordring for at lære helt basale digitale færdigheder og være benspænd i resocialiserende indsatser som eksempelvis uddannelse. Fjernundervisning, adgang til litteratur, hjælpeprogrammer og kontakt med underviserne er bare nogle af de ting, som efterhånden foregår digitalt i undervisningssammenhæng.

Tænketanken Perspektiv anbefaler derfor:

• Alle indsatte i uddannelse bør have adgang til computer

• Alle indsatte i uddannelse bør have adgang til SK-net

• Adgang til online undervisning og uddannelsesfællesskaber for indsatte i fjernundervisning

• Mulighed for udvikling og opbygning af IT-kompetencer blandt de indsatte

Hvert punkt uddybes i kataloget over anbefalinger.

Rapporten Uddannelse til indsatte viser, at der på uddannelsesafdelinger er en række forhold for uddannelse, der fungerer bedre end på de resterende afdelinger. De indsatte på uddannelsesafdelingerne har flere undervisningstimer og tilfredsheden med rammerne for skolearbejde uden for skolen er større. Det kan forklares ved at være på afdelinger, hvor alle indsatte er i uddannelse. Dette skaber grobund for et studiemiljø, hvor flere kan lave lektier sammen og hjælpe hinanden.

Selvom færre har udfordringer med mangel på computer og internet, er det stadig en stor udfordring for de indsattes studieforløb på uddannelsesafdelingerne. Rapporten afspejler dog også, at de fysiske rammer i sig selv ikke kan skabe gode studiemiljøer, men også er afhængig af at indsatte og ansatte i fællesskab skaber en kultur med fokus på et godt studiemiljø.

Tænketanken Perspektiv anbefaler derfor:

• Flere uddannelsesafdelinger

• Uddannelsesafdeling i Jyderup Fængsel

• Opret motivationsafdelinger

Hvert punkt uddybes i kataloget over anbefalinger.

De fysiske faciliteter i fængslet eller arresten er med til at skabe rammerne for uddannelse, hvad end det er undervisning eller forhold for at studere og lave lektier. For mange indsatte i uddannelse er skolen den primære arena for uddannelse. Skolen har ofte egne undervisningslokaler, i arresterne er der oftest tale om et enkelt lokale, mens en fængselsskole ofte vil have flere lokaler til rådighed. Der kan også være undervisning i værkstederne, eksempelvis EUD-forløb eller AMU-kurser. Nogle steder er der særskilte lokaler til de fjernstuderende, men ofte vil det foregå på cellen eller afdelingen.

De egentlige faciliteter for uddannelse varierer fra matrikel til matrikel, både i størrelse, stand og antal af studielokaler. Rapporten Uddannelse til indsatte viser, at mange indsatte især er utilfredse med rammerne for uddannelsesrelateret aktivitet uden for skolen. 65,8 %32 af de indsatte tilkendegiver at være utilfredse med rammerne for skolerelateret arbejde uden for skolen. Særligt i arresterne tilkendegiver de indsatte stor utilfredshed med rammerne uden for skolen33. Her er de indsatte som udgangspunkt på cellen, når de ikke er i skole, hvilket kan forklare en stor del af utilfredsheden.

Tænketanken Perspektiv anbefaler derfor:

• Lokaler til lektie- og studiearbejde

• Lokaler til fjernstuderende

Hvert punkt uddybes i kataloget over anbefalinger.

De indsatte i uddannelser oplever i stort omfang, at uddannelsesvejlederne støtter dem i deres uddannelse. Den mest typiske kilde til viden om uddannelse er dog andre indsatte, og mange indsatte efterspørger vejledning og støtte.

26,0 % af alle indsatte i undersøgelsen Uddannelse til indsatte angiver at have afbrudt en uddannelse under afsoning og varetægt. Den mest hyppige årsag hertil er Overførsel under afsoning, som angives af 36,6 %37. Mange indsatte beskriver overførsel som en udfordring for et godt og meningsfuldt forløb, da det kan sætte en stopper for igangværende uddannelsesforløb.

Uddannelsesforløb kan afsluttes øjeblikkeligt, hvis der ikke i overførslen er taget hensyn til, hvorvidt den indsatte kan fortsætte sin uddannelse på den nye matrikel. Der er særligt to hensyn, som de indsatte oplever udfordringer med i forbindelse med overførsel. For det første er udbuddet forskelligt på tværs af kriminalforsorgens matrikler, og det uddannelsesforløb, som er iværksat på én matrikel, er ikke nødvendigvis udbudt eller muligt på en anden. For det andet oplever de indsatte sparsom uddannelsesvejledning ved overførsel, samtidig med at de oplever, at de ansatte ligeledes mangler klarhed omkring, hvilke uddannelsesforløb der er mulige i andre institutioner.

De indsatte oplever desuden ikke, at der i forbindelse med overførsler bliver taget hensyn til uddannelsesmæssige ønsker. Både i overførslen fra arrest til arrest, fra arrest til fængsel og i forbindelse med overførsler fængsler imellem. Selv hvis de har givet udtryk for et ønske om uddannelse under afsoning, er det meget sjældent, at der tages højde for dette i tildelingen af afsoningssted. På samme vis oplever de indsatte heller ikke, at der bliver taget hensyn til deres uddannelse og uddannelsesplaner i forbindelse med overførsler mellem afsoningsmatrikler, selv hvis det er beskrevet som en indsats i deres handleplan.

Tænketanken Perspektiv anbefaler derfor:

• Flere uddannelsesvejleder

• Oversigt over uddannelsesmuligheder på matriklerne

• Uddannelsesvejledning i arresterne

• Uddannelse skal prioriteres ved overførsler

• Opsøgende uddannelsesvejledning ved alle overførsler og indsættelser

Hvert punkt uddybes i kataloget over anbefalinger.

Mange indsatte oplever overgangen til løsladelse som svær. Generelt kan der være mange bekymringer og praktikaliteter forbundet med løsladelse.

Nogle af de faktorer, der spiller en afgørende faktor hér, er gæld og en plettet straffeattest. Dette har en indvirken på motivationen for uddannelse, da uddannelse kan være adgangsgivende til arbejde efter løsladelse. Ønsket om at få arbejde efter løsladelse kobles af flere indsatte til et ønske om at bidrage til samfundet og give tilbage. Det viser rapporten Uddannelse til indsatte. Det er dog her også nødvendigt at forstå, at mange indsatte efter løsladelse skal afbetale på den gæld, der kan opbygge sig i forbindelse med sagsomkostninger.

Efterspørgslen på erhvervskompetencegivende uddannelse skal derfor også forstås i relation til ønsket om fremtidigt arbejde efter løsladelse og med henblik på at kunne tilbagebetale sin gæld. Gæld kan for mange være en stor udfordring, som spænder ben for håb og tanker om fremtiden. Det kan være svært at se incitamenter til og håbet ved at uddanne sig, hvis der ikke er nogle chancer for at blive gældfri. Det er derfor nødvendigt at kigge på, hvilken effekt gæld og en plettet straffeattest har på resocialisering og uddannelse.

Det er derudover langt fra alle, der når at færdiggøre deres uddannelse inden løsladelse. Kriminalforsorgen har til hensigt at løslade til beskæftigelse eller uddannelse, men størstedelen af indsatte i uddannelse med kort tid til løsladelse har ikke oplevet at blive præsenteret for en plan for, hvordan de fortsætter uddannelse efter løsladelse. Indsatte i de lukkede fængsler er især afhængige af de ansattes hjælp til at fortsætte uddannelse efter afsoning, da mangel på adgang til computer og internet kan besværliggøre muligheden for at opsøge information om uddannelsesmuligheder og optag selv.

Tænketanken Perspektiv anbefaler derfor:

• Gæld skal ikke stå i vejen for uddannelse

• En plettet straffeattest skal ikke stå i vejen for resocialisering

• Uddannelsesvejledning ved løsladelse

Hvert punkt uddybes i kataloget over anbefalinger.

Uddannelse er en ret, og Europarådets resolution nr. R (89) 12 fra 1989, fremhæver, at retten til uddannelse er fundamental, og at alle indsatte bør have adgang til uddannelse. Danmarks tilslutning til konventioner og internationale regler forpligter kriminalforsorgen til, at sørge for at indsattes ret til uddannelse imødekommes. Alligevel viser undersøgelsen Uddannelse til indsatte, at nogle grupper af indsatte oplever at have begrænset adgang til uddannelse eller at blive systematisk udelukket fra uddannelse.

Tænketanken Perspektiv anbefaler derfor:

• Aldersligestilling for adgang til uddannelse

• Fjern økonomiske barrierer for uddannelse for den enkelte

• Adgang til uddannelse for indsatte med rocker- og bandetilhørsforhold

• Adgang til uddannelse for udvisningsdømte

• Fysisk tilgængelighed til uddannelse for indsatte med funktionsvariationer

Hvert punkt uddybes i kataloget over anbefalinger.

Der skal være støtte til indsatte, som har udfordringer med at læse, skrive og regne. 21,3 % af de indsatte tilkendegiver at have lidt eller meget svært ved at læse og skrive. Det dækker ikke kun indsatte med ordblindhed, men refererer til de indsattes egne oplevelser af at have vanskeligheder med at læse og skrive. Blandt dem, som har angivet udfordringer med at læse og skrive, tilkendegiver 53,8 %, at de gerne vil have hjælp, men ikke har fået det. På samme vis har 38,6 % af de indsatte tilkendegivet at have lidt eller meget svært ved matematik og regning. Det dækker ikke kun indsatte med talblindhed, men refererer til de indsattes egne oplevelser af at have vanskeligheder med matematik og regning. 52,6 % af dem udtrykker, at de ønsker hjælp, men ikke har fået det.

Tænketanken Perspektiv anbefaler derfor:

• Støtte til indsatte med læse- og skrivevanskeligheder

• Støtte til indsatte med regnevanskeligheder

• Sikr nødvendig støtte til indsatte med ordblindhed

Hvert punkt uddybes i kataloget over anbefalinger.

De indsatte bør inkluderes og sikres demokratisk indflydelse på uddannelse. Rapporten Uddannelse til indsatte viser, at de indsatte har mange tanker om og holdninger til uddannelse i kriminalforsorgens institutioner. Alligevel er det ikke ofte, at de indsatte oplever at blive hørt i forhold om uddannelse. Uden at høre de indsatte er det svært at tilrettelægge uddannelsesindsatserne i overensstemmelse med de indsattes ønsker og efterspørgsler.

Tænketanken Perspektiv anbefaler derfor:

• Uddannelse inddrages i talsmandsarbejdet

• Talsmandsforum på tværs af uddannelsesafdelingerne

Hvert punkt uddybes i kataloget over anbefalinger.