Lancering af rapporten ‘Uddannelse til indsatte’
25. maj, kl. 14-17
KoncertKirken, Blågårdsplads 6A, 2200 Kbh N
Tænketanken Perspektiv inviterer til lancering af rapporten Uddannelse til indsatte og tema-eftermiddag om indsattes uddannelsesmuligheder.
Kom med til en eftermiddag, hvor vi sætter fokus på indsattes oplevelser og perspektiver på uddannelse og få fingre i vores nye tal, analyser og anbefalinger. Rapporten baserer sig på den største undersøgelse i over et årti om indsattes uddannelsesmuligheder.
Uddannelse til indsatte kan være med til at nedbringe tilbagefald til kriminalitet. Dog bliver de indsatte sjældent hørt i debatten om deres uddannelsesforhold og -muligheder. Det gør vi om på med rapporten Uddannelse til indsatte, da vi tror på, at deres erfaringer, tanker og ønsker er væsentlige bidrag til debatten.
PROGRAM:
14.00 - 14.15 Velkommen
14.15 - 15.15 Præsentation af centrale fund i rapporten Uddannelse til indsatte
15.15 - 15.50 Personlige fortællinger om uddannelse som indsat
15.50 - 16.10 PAUSE m. snacks og drikke
16.10 - 17.00 En samtale om at styrke uddannelse til indsatte.