Indsatte støder på en mur, når de vil ud af kriminalitet

09.10.2021

Læs debatindlægget på Politiken her

Overbelægning. Underbemanding. Man skal ikke snuse længe til det danske fængselssystem, førend det står klart, at hverdagen er ekstremt presset. Folketingets retsordførere skal råde bod på netop det, når de lige nu forhandler flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi. Men midt i akutte redninger håber vi, at politikerne stopper op og stiller de centrale spørgsmål om, hvad vores fængsler og arresthuse egentlig skal. De må ikke glemme langsigtede prioriteringer, såsom uddannelse til indsatte, der kan reducere tilbagefald til kriminalitet betragteligt.

Kriminalforsorgens rolle er både at føre tilsyn med personer idømt frihedsberøvelse og at hjælpe dem videre til et kriminalitetsfrit liv. Sidstnævnte lykkes dog kun i begrænset omfang. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 66 procent af de løsladte blev fundet skyldige i ny lovovertrædelse inden for to år efter løsladelse fra fængsel. For mange indsatte støder på en mur, når de forsøger at finde vej til et liv uden kriminalitet. Forholdene for en resocialiserende indsats i de danske fængsler og arresthuse er tydeligvis for dårlige. Hvis kriminalforsorgen skal hjælpe indsatte til at føre kriminalitetsfrie liv, er det oplagt at prioritere uddannelse i fængsler og arresthuse i de igangværende forhandlinger.

De indsatte er en mangfoldig gruppe mennesker i meget forskellige livssituationer. Nogle har børn derhjemme, andre har fået børnebørn, mens andre igen stort set stadig har dun på overlæben. Nogle sidder inde i uger, andre i årtier. Trods deres mange forskelligheder adskiller gruppen af indsatte sig statistisk fra den øvrige befolkning ved at have et lavere uddannelsesniveau. En undersøgelse fra 2013 viser, at 68,5 procent af de indsatte har grundskolen som højest opnåede uddannelse. Nogle har ikke færdiggjort grundskolen.

Et større studie viser, at uddannelse til indsatte kan øge beskæftigelsesgraden efter løsladelse og reducere risiko for recidiv, altså kriminelt tilbagefald. Derfor er det problematisk, at antallet af indsatte i uddannelse er lavt og faldende. I 2016 modtog 14 procent af de indsatte undervisning som deres obligatoriske beskæftigelse, mens det tal var halveret i 2020. Det betyder desuden ikke, at 7 procent indsatte er fuldtidsstuderende. Studerende indsatte modtager ofte kun få timers undervisning om ugen grundet de nuværende omstændigheder, ressourcer og prioriteringer.

Modsat i Danmark er Kriminalomsorgen i Norge forpligtet til at udbyde uddannelse på grundskole og gymnasialt niveau. Og modsat i Danmark er beskæftigelse og uddannelse ikke kun en pligt for indsatte i Norge, men også en rettighed. Undersøgelser peger på, at Norges lave recidivrate hænger sammen med uddannelse som resocialiserende faktor.

I de igangværende forhandlinger er fokus især på overbelægning og underbemanding i fængsler og arresthuse. Det er et vigtigt og strengt nødvendigt emne i en presset kriminalforsorg. Men ønsker vi en resocialiserende kriminalforsorg, er det utilstrækkeligt, hvis flerårsaftalen blot finder flere betjente og celler.